Opdateret d. 6.7.2008

Hallandsåsen i Sverige lørdag d. 28. juli 2008 med VeloTours.


Skrevet af Bjarke
Lørdag den 28. juni var vi 6 ACK-ere, der tog til Sverige for at træne i bakkerne på Hallandsåsen ved Båstad. Som sidste år, var der afgang tidlig om morgenen kl. 6.30, hvor Velo Tours' bus kørte fra Ballerup Station. Bent, Jørgen, Kjeld, Nikolaj, Svend og jeg havde derfor alle valgt at tage til København dagen før for trods alt at kunne få lidt søvn. Det regnede lidt på busturen derop, men Jens Kasler havde lovet tørvejr - og det fik vi så selvfølgelig!
Hallandsåsen ligger omkring en times kørsel nord for Helsingborg, så vi stod klar på cyklerne til afgang 9.30. Vi kørte samlet ud til første bakke, hvor det så blev afgjort, hvem der skulle køre på henholdsvis hold 1, 2 og 3. Det blev en skidt start for os lyserøde. Jeg selv kom på hold 1 - men resten af teamet måtte ned på hold 3. Det viste sig så senere at være taktisk klogt - for her var det jo noget nemmere at spille med musklerne på bakkerne :-)
Bakkerne er 2-3 km lange og ligger på fine små veje. Enkelte steder er de ret stejle, men de er dog ikke uoverkommelige. Alt i alt et perfekt cykelterræn. Holdene kørte lidt rundt, så det passede med, at vi kunne holde fælles kaffepause på Café Udsigten, hvor der var et fantastisk udsyn ud over Kattegat. Solen tittede endda frem, så det var hårdt bagefter at skulle på cyklerne igen. Pausen var dog lagt efter 2/3 af turen, så det gik da alligevel.
Som på andre af Velo Tours' rejser, blev vi atter mobbet med vores trøjefarve. Og da så Svend kom til skade at trække op af turens stejleste bakke, fortalte Jens Kasler ligefrem, at det da var sådan, han var vant til at se de lyserøde! Heldigvis var vi så 3 C-ryttere med i år, der kunne sætte ham til vægs, når det begyndte at gå opad. Når der skulle tages føringer på flad landevej var han stærk, men alderen så ud til at kunne mærkes i takt med stigningsprocenternes voksen :-)
Vi kan dog ikke komme udenom, at det igen i år var et rigtigt godt arrangement, som vi vist alle håber bliver gentaget til næste år. For licensryttere passer datoen perfekt, da der i DM-ugen ikke er løb for sekundære klasser. Opdelingen i 3 hold gør, at alle kan være med - og alle får smag for, hvad det vil sige at køre i bjerge. De er naturligvis ikke så lange som i Sydeuropa (eller Harzen), men de er lange nok til at man (et kort øjeblik) føler man kører i rigtige bjerge.
Vi ses i 2009!


Højde profil.


Billeder fra turen ses HER


Tak til VeloTours for en god tur.



Hallandsåsen i Sverige søndag d. 1. juli 2007 med VeloTours.

Vi var 4 med på turen. Svend, Bjarke, Jørgen og Bent. Det var igen en rigtig god tur med Velo Tours. Vi mødte mange som vi har cyklet sammen med i Toscana og på Coast to Coast. Det var bla. Sif, Visby mm.


Se Bjarkes artikel fra turen HER


Her ses højdeprofil fra turen på Hallandsåsen 100 km. 1600 hm.
(Den nederset kurve er fra 120 km. Ravneløbs rute.)


Hallandsåsen ligger ved Båstad, se kort

Se billeder fra turen HER

Formand Nikolaj Schmidt, Friskærvej 8, Branderup 61 65 62 37